Latinum (Lateinkenntnisse im Sinne der KMK-Verbindungen vom 26. Oktober 1979) opnås efter 4 års latin 9.-12.kl.), når karakteren mindst er 4 (6 point).

Denne prøve kræves for visse studier i Forbundsrepublikken.

Großes Latinum opnås efter 5 års latin , men tilbydes ikke på Duborg-Skolen

Valget latin

Latin er faget for den elev, der interesserer sig for historie, for rødderne i vores kultur, eller for sprog, som er noget spændende i sig selv. men det er ikke et sprog man lærer at tale, for der er ikke længere nogen at tale med. Latin kaldes et „dødt" sprog, fordi det er blevet bevaret og brugt som skriftsprog, og det præger naturligvis undervisningen. Det talte latin har derimod udviklet sig siden oldtiden og er blevet til italiensk, fransk, spansk, portugisisk og rumænsk. Fransk og latin hører altså begge til den romanske sprogfamilie inden for europæiske sprog, og adskiller sig altså på flere punkter fra de germanske sprog ( dansk, engelsk, tysk), som eleverne hidtil har beskæftiget sig med. Det kræver derfor en god arbejdsindsats, især i starten (basisåret), at tilegne sig det nye sprog.

Latin som skolefag beskæftiger sig imidlertid ikke kun med sproget, men med alt, hvad vi har lært af romerne: teknik (veje, vandledninger), arkitektur (templer, boliger, teatre), traditioner (brudeslør, julegaver), sagn om guder og mennesker og kunst. Man får indblik i romersk politik og samfundsforhold, som både i kraft af forskelle og ligheder kaster lys over vore egne forhold.. Når sproget er lært godt nok, læses original romersk litteratur.

Latin er det sprog, der i oldtiden blev talt i Latium i Mellemitalien. Det blev hurtigt Rom, der blev den vigtigste by i området, så vigtig at den lille bystat voksede til et verdensrige omfattende alle lande omkring Middelhavet. Nordpå bredte Romerriget sig til den naturlige grænse, der dannes af Rhinen og Donau, men romerske handelsmænd nåede meget længere mod nord og bragte ikke blot varer, men også latinske ord med sig. Da kristendommen bredte sig i Europa, kom den fra Rom, og mange af romernes sproglige og kulturelle begreber fulgte med. Helt op til nyere tid har latin i Europa været det sprog, lærde folk brugte, når de udvekslede deres viden på tværs af landegrænserne. Derfor hed gymnasiet i gamle dage „latinskolen".

Nu er latin som det vigtigste internationale sprog forlængst afløst af engelsk. Når det alligevel stadig tilbydes som skolefag, er det fordi både sproget og romersk kultur har haft så afgørende indflydelse på vore egne sprog og kulturer. det gælder vores ordforråd, strækkende sig fra de letgenkendelige fremmedord, som disciplin eller intuition, til ord, der er så integreret i vores nationale ordskat, at de færreste forestiller sig, at de oprindeligt er lånt fra fra latin, f.x. køkken, mølle, penge. Det gælder også grammatik, hvor begreberne har latinske navne, og mangen en elev har i årenes løb følt latinundervisningen som en hjælp til at forstå strukturen i sit eget modersmål bedre. Derfor vil undervisningen, især i begynderfasen, beskæftige sig med at sammenligne latin med moderne sprog for at styrke elevernes bevidsthed om, hvad sprog er, og hvordan det fungerer.

Det er nok de færreste der i slutningen af 8. klasse med nogenlunde sikkerhed ved, hvad de vil studere. Valget mellem latin og fransk er derfor ikke ganske let, da man efter valget er foretaget ikke kan skifte mere. Derfor er det klogest at vælge det sprog, man umiddelbart har lyst til at beskæftige sig med nu, uden alt for megen skelen til fremtidig uddannelse. Skulle det senerehen vise sig, at man har brug for latin, må man indhente det ved supplerende kurser på andre uddannelsesinstitutioner (det samme gælder for fransk).


reciproce